Kor for voksne

Vi har for tiden to forskellige kortilbud for voksne. Et fast voksenkor, der øver hver uge, og et projektkor, Nybyggerkoret, der af og til mødes og øver op til større projekter. Det er naturligvis muligt at være med i begge kor! derudover har vi et lungekor, som især er egnet til dig, der har lidt svært ved at få luft.

Voksenkor

Himmelev Sogns Voksenkor øver hver onsdag i sognegården. Øvetiden er 17:00-18:15.

Koret har 40 medlemmer, vi er både mænd og kvinder, og vi synger såvel verdsligt som kirkeligt repertoire. Salmer, viser, årstidssange, som regel i tre- eller fir-stemmige udgaver.
Gennemsnitsalderen er i den høje ende af skalaen, og det samme er sangglæden! Der er altid en god omgangstone i koret samtidig med, at vi arbejder seriøst på at lære nyt repertoire og blive så gode, som vi overhovedet kan!

Vi optræder 3-5 gange årligt ved større arrangementer. Oftest selvfølgelig i kirken, men vi er også åbne for at komme ud og synge for folk i lokalmiljøet!
Desuden synger mindre udsnit af koret ved sognets gudstjenester med jævne mellemrum.

Ydeligere information ved korleder Jakob Lundbak: jakob@himmelevsogn.dk eller 40 26 33 52.
Tilmelding: Klik her.

 

Lungekoret

Elsker du at synge? Har du problemer med at få luft? Så er lungekor måske noget for dig? Vi har samlet et kor af mænd og kvinder, som elsker at synge. Her gør det ikke noget, at du hoster eller lige skal ha' en pause til at få vejret.
Koret synger som udgangspunkt i Himmelev Sognegård onsdag i ulige uger kl. 13.00 – 14.00 efterfulgt af socialt samvær med en kop kaffe og lidt sødt.
Prisen for at deltage er 30 kr. per gang, og du kan bare møde op - forudgående tilmelding er ikke nødvendig.

 

Nybyggerkor

Nybyggerkoret er et projektkor. Vi øver frem imod forskellige optrædener i kirken ved festlige lejligheder. Første projekt var åbningen af Trekroner Kirke. Siden har vi haft andre projekter, og vi glæder os til det næste! Vi har som regel kunnet samle mellem 40 og 50 korsangere til Nybyggerkorets projekter.

Korprojekterne vil typisk have øvetid onsdag aftener kl. 19-21, og vi øver oftest 8 gange inden en optræden.

Kontakt korleder Jakob Lundbak, hvis du vil kontaktes inden næste projekt: jakob@himmelevsogn.dk eller 40 26 33 52.

 

   Kor for voksne

   Aktiviteter

Exercitation
ullamco laboris
nisi minim veniam

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua.

Button Text