Vinterjazz: Jakob Bro solo

Vinterjazz: Jakob Bro solo

Vinterjazz: Jakob Bro solo

Fredag 27. februar 2026, kl. 19:30
Trekroner Kirke, Lysalleen 29, 4000 Roskilde
Jakob Bro solo
150

Velkommen til et ganske særligt besøg i Trekroner Kirke. Jakob Bro har gennem de sidste årtier slået sig fast som en af dansk jazz' største profiler. Hans følsomme og eftertænksomme musiceren vil passe perfekt til Trekroner Kirkes fantastiske rum.

Jakob Bro (f. 1978) har udgivet 20 albums som bandleder og er blevet et anerkendt navn på den internationale jazzscene efter at have spillet med Paul Motian, Tomasz Stanko, Lee Konitz, Joe Lovano, Midori Takada, Brian Blade, Charles Lloyd m.fl.

Med 10 udgivelser på det toneangivende pladeselskab ECM Records og en række spændende udgivelser på eget label Loveland Music har Jakob Bro vist facetter af sin særlige melodisans og grundlæggende æstetiske formgreb, som synes at hæve sig over tid og sted.

Hans seneste ECM-album “Taking Turns” er en studieoptagelse med et stjernehold af internationale ikoner: Lee Konitz, Bill Frisell, Thomas Morgan, Jason Moran og Andrew Cyrille, der udkom til topkarakter 6/6 stjerner i GAFFA og 5/5 stjerner i The Guardian, der kårede det til Jazz Album of the Month.

Jakob Bro har de seneste år udforsket solo-formatet til udvalgte koncerter i Japan, Estland, Norge og på AROS Kunstmuseum i Aarhus.

Om Bros solokoncerter har Aarhus Stiftstidende skrevet: ”Ingen anden dansk guitarist er i stand til – og tør – hoppe ud i improvisationer, hvor kontrol og de frie tøjler går så godt i spænd. Og ofte lød det altså, som om der var et helt hold bag ham,” og kvitterede med 5 stjerner.  

Jakob Bros musik og ensembler er omdrejningspunkt i Jørgen Leth og Andreas Koefoeds roste film "Music For Black Pigeons", der havde premiere på Venedig Biennalen og siden er blevet vist på filmfestivaler i hele verden.


Entré (inkl. et glas øl/vin/sodavand efter koncerten): 150 kroner.

Forsalg: https://forms.churchdesk.com/f...


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

                                                                                                                             CVR nr. 42 11 25 18  - EAN nr. 5798000854895