Studiekreds: Efter døden - hvad kan vi vente os?

Studiekreds: Efter døden - hvad kan vi vente os?

Studiekreds: Efter døden - hvad kan vi vente os?

Tirsdag 27. januar 2026, kl. 19:00
Sognegården i Himmelev, Fynsvej 69, 4000 Roskilde
Marianne Juel Maagaard & Vanja Thaulow
Gratis

Hvad sker der, når vi dør? Er der retfærdig og kontant afregning ved kasse 1? Eller kommer vi i himlen – alle sammen?

I de sidste 2000 år har kristne indrettet efterlivet med en himmel og et helvede. Men hvad siger biblen egentligt om livet efter døden? Er der en dommedag – og hvordan ser den ud? Hvad siger traditionen? Og hvordan kan vi tænke om det i dag?

Præsterne Vanja og Marianne tager hul på en samtale med deltagerne om efterlivsforestillinger. Studiekredsen er en opfølger på sidste års studiekreds om gudsbilleder, men nu graver vi et spadestik dybere: For hvis man vil vide, hvem Gud virkeligt er, så er man måske nødt til at starte bagfra og med afslutningen? Ender historien godt for dig og mig? Og hvis ikke, hvad siger det så om Gud?

Man kan fint følge med, selvom man ikke var med sidste år. Undervejs vil der være oplæg fra præsterne, samtale mellem deltagerne samt et par små ”lege” til at få gang i tankerne. 

Det er gratis at deltage, men vi vil gerne bede om en tilmelding på mail: vt@km.dk eller mjm@km.dk.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

                                                                                                                             CVR nr. 42 11 25 18  - EAN nr. 5798000854895