03/05/2025 0 Kommentarer
Fernisering: Glade værker af Hanne Henriksen
Fernisering: Glade værker af Hanne Henriksen

Nu kan du komme ind og se malerier, som du bliver glad af. Billedkunstner Hanne Henriksen fortæller:
Kender du det, nogle gange må du bare grine og have det sjovt?
Det var sådan jeg havde det, imens jeg arbejdede med disse værker, med udgangspunkt i tegneseriernes verden. Det vil glæde mig, hvis andre kan se humoren og lade sig rive med i en lille latter.
Jeg er billedkunstuddannet og har arbejdet med kunst det meste af mit liv. Min inspiration og ideer kommer typisk af en tanke eller en følelse. Det kan jeg opleve ved at lytte til min radio, læse i en bog eller scrolle rundt på nettet. Det kan også være fra mit nærmiljø eller at rejse.
Jeg arbejder med flere forskellige stilarter og kaster mig gerne ud i at prøve noget nyt. Tit har jeg lyst til at eksperimentere, at gå på opdagelse i nye materialer og nye udtryksformer både i maleriet, men også i mosaikker, skulpturer og brugskunst.
Kommentarer