Mørke & håb - Allehelgenkoncert

Mørke & håb - Allehelgenkoncert

Mørke & håb - Allehelgenkoncert

Torsdag 29. oktober 2026, kl. 19:30
Trekroner Kirke, Lysalleen 29, 4000 Roskilde
Gratis

Mørke & håb er komponisten og pianisten Jakob Davidsens nye værk, som præsenteres i en række kirker i forbindelse med Allehelgen. Værket tager udgangspunkt i 7 digte af Ole Sarvig, som Davidsen har sat i musik. Derudover vil der være instrumentale indslag som sætter digtene i relief..

Med sig til at forløse værket har han den internatonalt anerkendte basbaryton Jakob Bloch Jespersen og den virtuose klarinettist Peter Fuglsang.

Sarvigs digte kredser om tab og sorg, og det håb der i mørke tider kun fornemmes som et svagt lysglimt i horisonten. Her er fornemmelsen af at livet er gået i stå og frosset fast et grundtema og grundvilkår. Dette bliver af og til afbrudt af små lysglimt og kig ud i verdensrummet.

Jakob Davidsen har tidligere skrevet musik til digte af Ole Sarvig. Det resulterede i en koncertrække i 2021 (i anledning af 100-året for Sarvigs fødsel) samt CD-udgivelse i 2022 på ILK-Music med værket “Uden alder” for fem sangere og fem instrumentalister.

Om “Uden alder” skrev Gregers Dirckinck-Holmfeld blandt andet på gregersDH:

“Der er en forunderlig ro og tonal skønhed over Jakob Davidsens uforskammede dvælen i og fortrolighed med sit materiale. Provokationen befinder sig i den sublime, selvsikre fortrolighed med teksterne og Davidsens forhold til traditioner og grundfæstet tillid til harmonisk og behersket udtryk. Hans eget udsøgte og ultra-afmålte, pianistiske bidrag til flere af sangene fra Sarvigs ungdomsdigte ’Grønne digte’ og ’Jeghuset’ får os til at lytte og indsuge teksternes lige så intime spinkelhed.”

Medvirkende:

Jakob Bloch Jespersen -Basbaryton

Peter Fuglsang -klarinet og basklarinet

Jakob Davidsen -piano

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

                                                                                                                             CVR nr. 42 11 25 18  - EAN nr. 5798000854895